Det er for sent at hoppe fra. Jeg kan kun hoppe ud nu. Jeg er fastspændt. Det suser. Jeg tænker desperat over en undskyldning, der kan få mig ud af dragten. Ned på jorden igen. Uden at jeg skal springe.

Jeg ved allerede at alle undskyldninger vil komme ud som en løgn. En gennemskuelig løgn.

Fordi det vil være løgn.

Jeg vil ikke alligevel. Jeg tør ikke.

Eller jeg vil gerne.

Men alt indeni mig ...